Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

  • Region Syddanmark
  • J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • 01/05/2020
Fuldtid Kemi og bioteknik

Beskrivelse

Er du uddannet bioanalytiker med interesse for IT? Så er du den Systemadministrator, vi har brug for…

Vi søger en engageret og selvstændig bioanalytiker, som har lyst til at arbejde med laboratoriets informationssystem, så afdelingens drift kan afvikles på en god og hensigtsmæssig måde til gavn for patienterne.

Hvad skal du lave?

Din primære opgave bliver, i tæt samarbejde med afsnittes 4 øvrige medarbejdere, at have ansvar for den daglige drift af laboratoriets informationssystem BCC.

Dette indebærer bl.a.

  • Oprettelse af nye analyser og rekvirenter
  • Opkoble nyt laboratorieudstyr
  • Fejlfinding på printere tilknyttet BCC
  • Test af nye BCC-versioner og instrumentopkoblinger
  • Udarbejde algoritmer i BCC
  • Deltage i klargøring, test og implementering af nyt EPJ system
  • Udarbejde statistikudtræk samt fakturagrundlag
  • Udarbejde vejledninger og undervisningsmateriale
  • Undervise interne og eksterne brugere
  • Fejlfinde og udbedre fejl på systemet ved større og mindre driftssvigt

Herudover forventes det, at du tilegner dig viden om øvrige anvendte IT-systemer i afdelingen. F.eks. Bookplan og det system, der understøtter blodprøvetagning i eget hjem.
Som udgangspunkt er det vigtigt, at systemadministratorerne opgavemæssigt kan afløse hinanden, men det vil på sigt være muligt, at få selvstændigt ansvar for særlige områder.

Hvem er vi?

Vi er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, der er en tværfaglig klinisk afdeling med to specialer – Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Vi er ca. 230 medarbejdere og udfører ca. 10 millioner analyser i afdelingen om året. Inden for de to specialer har vi en stor udrednings- og rådgivningsaktivitet, herunder Lægemiddelinformationen samt udredning af patienter med tendens til blodpropper eller blødningsforstyrrelser. Der foregår også en stor forskningsaktivitet i afdelingen, som indebærer arbejde på tværs af mange forskellige faggrupper. Derudover har afdelingen en lang række undervisningsopgaver på flere uddannelser ved Syddansk Universitet og bioanalytikeruddannelsen.

Organisatorisk refererer afdelingens systemadministratorer til afdelingsledelsen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet bioanalytiker med IT-interesse og gerne kendskab til BCC
  • Du er erfaren bruger af Word og Excel
  • Du har evt. erfaring med databaser
  • Du kan arbejde struktureret og er i stand til selv at prioritere dine opgaver
  • Du er kvalitetsbevidst, omstillingsparat og klar til at tage ansvar
  • Du er samarbejdsvillig og god til at formidle både mundtligt og skriftligt
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Du bidrager med et godt psykisk og socialt arbejdsmiljø

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende og udfordrende stilling på 37 timer om ugen
  • Grundig oplæring i afsnittets arbejdsområder
  • Mulighed for at opnå personlig og faglig udvikling
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser
  • Tæt samarbejde med søde og dygtige kollegaer.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Helle Weimar-Sørensen tlf. 24961594, mail helle.weimar-soerensen@rsyd.dk

Tiltrædelse for den faste stilling er 1. maj 2020 eller efter aftale

Der er ansøgningsfrist mandag den 13. april 2020

Arbejdsstedet er Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital i Odense. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Der vil være 3 måneders prøvetid for ansøgere, der ikke i dag er ansat i Region Syddanmark.

OUH er et røgfrit hospital.