Ejendomsfunktionær Bramming Boligforening (tidsbegrænset)

  • Boligkontoret Danmark
  • 25/03/2020

Beskrivelse

Del på

Ejendomsfunktionær Bramming Boligforening (tidsbegrænset)

Bramming boligforening søger i perioden 1. maj – 30. september 2020 en kollega til vores team af ejendomsfunktionærer, som er ansvarlige for at yde en positiv og god service til beboerne og for den daglige drift- og vedligeholdelse af bygninger og udearealer i vores 14 boligafdelinger, med i alt 604 lejligheder. Jobbet er på fuldtid.

Du kommer primært til at varetage opgaver på de grønne områder som fx at slå græs, klippe hæk, trimme bede og buske mv. men også forefaldende opgaver inden for renhold, ejendomsdrift og vedligehold af bygninger og boligområder.

Det er vigtigt for os at finde en kollega der:

  • Er mødestabil, selvstændig og pligtopfyldende
  • Er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
  • Har gode samarbejdsevner og et veludviklet servicegen
  • Er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen, fleksibel og får opgaver afsluttet
  • Har grønne fingre og/eller erfaring med at passe grønne områder
  • Har håndværksmæssig flair og/eller baggrund
  • Er fortrolig med brug af IT

Du skal desuden have kørekort og mulighed for at stille egen bil til rådighed. Vi afregner kilometer efter statens takster.

Om os

Vi tilbyder spændende og afvekslende udfordringer i det grønne med god mulighed for sparring og udvikling med engagerede kollegaer. Mødestedet er på ejendomskontoret i Bramming, hvorfra der køres ud til dagens opgaver.

Bramming Boligforening administreres af Boligkontoret Danmark, men har eget personale. Du kommer til at referere til driftschef Eskild Pagaard Mortensen fra Boligkontoret Danmark, og bliver omfattet af gældende overenskomst mellem ejendomsfunktionærer og Dansk Erhverv.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftschef Eskild Pagaard Mortensen på telefon 21 82 52 72 eller mail epmo@bdk.dk

Ansøgning

Vi ønsker jobbet besat fra 1. maj eller hurtigst muligt herefter, og vi skal have din ansøgning og CV senest den 13. april via www.bdk.dk.

Du kan læse mere om Bramming Boligforening her www.brammingbolig.dk.

Vi forventer at afholde samtaler d. 20. april, dog med forbehold for den specielle situation vi alle er i lige nu med Corona virus i Danmark.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved evt. ansættelse.