Savner du nye udfordringer? Afdeling for medicinske mavetarm- og leversygdomme S udvider og opnormere, hvorfor vi søger en social og sundhedsassistent med sygehuserfaring, der er klar til at blive en del af vores fantastiske team i sengeafdelingen

  • Region Syddanmark
  • Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • 01/06/2020
Deltid Pleje og omsorg

Beskrivelse

Stillingen er på 32-37 timer om ugen (efter aftale) med vagt hver 2. weekend og mulighed for hv. 3 weekend, hvis det ønskes. I afdeling afd. S har vi stor indflydelse på egen vagtplanlægning, da vi bruger ”min tid”.

Vi har et struktureret oplæringsforløb, hvor du tilknyttes en erfaren mentor, der sammen med dig tager ansvar for din oplæring i specialet.

 Alle nye medarbejdere tilbydes et 3 dages sygeplejefagligt kursus omhandlende afdelingens patientkategorier m.m.

Hvem vi er:

Afdeling S1 er et sengeafsnit med snart 25 senge, der modtager patienter med lidelser i mavetarmkanalen, levergaldeveje og bugspytkirtlen. Der er en mangfoldighed af sygeplejefaglige udfordringer, da vi har patienter i alle aldersgrupper med forskellige behov for sygepleje. Det kan være patienter med nyopdaget kronisk tarminflammation, patienter med forskellige cancersygdomme og lever/galdesygdomme. Derudover er afdeling S, som de første, på vej mod nyt OUH, indgået i driftsfællesskab med afdelingerne M og C. Din ansættelse vil være på gastromedicinsk side, men vi hjælpe på kryds og tværs af specialerne inden for egne faglige kompetencer.

Vi har desuden 6 semi-intensivpladser i afdelingen, hvor vi modtager og behandler patienter med akut blødning fra mavetarmkanalen. Afdelingen er netop i ”Dagens Medicin” kåret til at, være landets bedste til denne opgave.     

Den akutte sygepleje er rettet mod ABCD, koordination, planlægning, information til patienter og pårørende i krise, og er derfor ofte uforudsigelig og kompleks og med et stort dagligt flow.

Vi vil kendes på, at kunne yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af faglighed, udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling.

Vi oplærer som et af de få hospitaler i landet, patienter, pårørende og hjemmeplejen i hjemme-parenteral ernæring.

Derudover levere vi personale til 2 sygepleje klinikker, der tilbyder ambulante kontroller til patienter med leversygdomme og de patienter, der får parenteral ernæring.

Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og et godt socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter.

Du vil få nogle dygtige kollegaer og en afdeling med fokus på et godt arbejdsmiljø. Desuden er der gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.

Vi har i afdelingen forskellige ressourcegrupper med fokus på specielle områder af sygeplejen, med henblik på udvikling af denne. Har du interesse og/ eller viden indenfor specielle områder af sygeplejen, kan du få mulighed for at tilknytte dig en af disse ressourcegrupper.

Vi forventer at du trives med sygeplejen til såvel den akutte som den kroniske patient, i en spændende afdeling med mange opgaver. Og at du vægter tværfagligt samarbejde højt.

Vi arbejder efter OUHs kodeks: Patienten først, helhed og ansvar og højeste faglighed.

Interesseret?

Kontakt afdelingssygeplejerske Camilla Ulrich Hess Tlf. 2924 1199, for yderligere oplysninger eller endnu bedre kom og besøg os efter forudgående aftale.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er i blandede vagter på 32-37 timer pr. uge.

Tiltrædelse pr 1.6- 2020 eller efter aftale.

Vagterne er på 8 / 8,5 timer.

Ansøgningsfrist: Fredag den 24.04.2020 og der forventes at afholdes samtaler Tirsdag den 28.04.2020

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, herunder regler om ny løndannelse. Så frem du ikke kommer fra en stilling i region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.