Studentermedhjælper med flair for tal og layout til Regional Udvikling i Region Syddanmark

  • Region Syddanmark
  • 28/03/2020
Deltid Øvrige

Beskrivelse

Vil du have et studierelevant arbejde med gode muligheder for at styrke dine analytiske såvel som dine formidlingsmæssige evner, så har vi stillingen til dig!  

Regional Udvikling omhandler vidt forskellige emner som eksempelvis uddannelse, pendling, befolkningsudvikling, infrastruktur, offentlig transport, kultur samt klima- og sundhedsmæssige spørgsmål.

Du bliver en del af analyseteamet i stabsenheden Verdensmål og Analyser. Teamet bidrager sammen med de andre afdelinger i Regional Udvikling til at etablere et solidt vidensgrundlag for regionale udviklingsopgaver og dagsordener og løser samtidig analyseopgaver inden for rammerne af den regionale udviklingsstrategi.
En af opgaverne er at udarbejde publikationen
KONTUR, der indeholder nøgletal for hver enkelt kommune i regionen.

Opgaverne vil blive delt mellem dig og de 2-3 andre studentermedhjælpere, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Om jobbet 
Som studentermedhjælper i analyseteamet vil du indgå i arbejdet med at præsentere viden og analyseresultater for beslutningstagere og andre interessenter. Du vil blive en vigtig del af vores succesfulde nøgletalspublikation KONTUR til kommunerne.

Du vil bl.a. arbejde med:

  • indhentning og bearbejdning af data fra Danmarks Statistik og en række andre kilder 
  • opsætning og layout af analyser i InDesign
  • formidling af tekster til publikationer
  • opdatering af hjemmeside
  • input til udvikling af analyser

Dine kvalifikationer 
Du er studerende på en videregående uddannelse, og du er enten midtvejs på bacheloren eller lige gået i gang med din kandidat. Som minimum har du to år tilbage af studiet. 

Samtidig forventer vi, at du: 

  • har interesse i og flair for at arbejde med tal og analyser 
  • er kritisk og kvalitetsbevidst omkring eget arbejde
  • er grundig og omhyggelig 
  • er dygtig til at læse tal og figurer og har et grundlæggende kendskab til Excel 
  • er interesseret i at arbejde med grafik og layout i programmer som InDesign. Kendskab til programmet er en fordel
  • har interesse i at arbejde med regionalpolitiske udfordringer 
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at dele dine ideer og viden, så vi kan videreudvikle vores analysearbejde  

Vi tilbyder  

  • et job som i høj grad er studierelevant for studerende med samfundsvidenskabelig baggrund eller lign.
  • gode muligheder for faglig udvikling 
  • variation i arbejdsopgaverne 
  • gode kollegaer
  • fordelagtige arbejdsvilkår og mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder 

Vi lægger vægt på, at studentermedhjælpere indgår som en del afdelingen, at de får meningsfulde og udviklende opgaver og samtidig får lov til at deltage og tage ansvar i forhold til længerevarende opgaver. Andre studentermedhjælpere har udtalt:

  • ”Det er dejligt, at vi er flere studentermedhjælpere. Det giver et godt sammenhold, og vi er ikke bange for at stille dumme spørgsmål til hinanden.”
  • ”Det er fedt at være med til at udarbejde nye publikationer og komme med inputs, der bliver hørt.”
  • ”Jeg føler, at jeg har noget at byde ind med til fremtidige job, fordi jeg er på lige fod med mine kollegaer.”

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig? 
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte én af Danmarks største arbejdspladser. 

Arbejdsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt Regional Udvikling. Vores arbejde præges af høj faglighed, samtidig med at der er plads til fornyelse og begejstring. Derfor forventer vi, at din indstilling vil være præget af ansvarlighed og engagement. 

Praktisk information 
Vi ønsker, at du kan arbejde 8 timer pr. uge til at begynde med, med mulighed for 16 timer pr. uge senere hen. Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle – kun 10 min. gang fra banegården i Vejle. 

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte leder af stabsenheden Verdensmål og Analyser Jeppe Kristensen på tlf. 51641013 eller analytiker Annesofie Lundsteen på tlf. 51676372

Ansøgningsfristen er d. 13. april 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.