Specialkonsulent til Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset i Vejle

  • Region Syddanmark
  • Damhaven 12, 7100 Vejle
  • 01/06/2020
Fuldtid Akademisk arbejde Rådgivning

Beskrivelse

Vil du arbejde for uddannelse til fremtidens sundhedsvæsen og vil du være en del af det strategiske og koordinerende arbejde i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, Sundhedsuddannelser.

Om stillingen

Opgaverne i Koncern HR, Sundhedsuddannelser spænder vidt og ændrer sig løbende. Du vil både arbejde med faste driftsopgaver inden for grunduddannelse og efter-/videreuddannelse på sundhedsområdet og du vil få andre ad hoc opgaver og strategiske opgaver inden for sundhedsområdet. Afdelingen har mange opgaver, hvor der skal leveres svar med kort varsel. Du skal derfor være indstillet på, at din opgaveportefølje ænder sig. Uanset opgavens karakter forventer vi, at du er driftssikker, overholder deadlines og har en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen.

Du kommer til at få en stor og bred kontaktflade til samarbejdspartnere på uddannelsesområdet både nationalt, med uddannelsesinstitutionerne i regionen og med uddannelseskoordinatorer på tværs af regionens sygehuse og institutioner.

Arbejdsopgaverne vil være en blanding af tilbagevendende opgaver, inden for især:

  • Udarbejdelse af dagsordenspunkter til politiske og administrative udvalg, bemærkninger til administrative og politiske dagsordner, taleoplæg, høringssvar, svar på spørgsmål fra politikere, borgere og andre aktører på sundhedsområdet
  • Planlægning, koordinering og udvikling af uddannelsesområdet indenfor de sundhedsfaglige grunduddannelser (professionsbachelor og erhvervsuddannelser) samt efteruddannelser i Region Syddanmark.
  • Ad hoc opgaver indenfor analyse- og datasamarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Faglige kompetencer

  • Du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller tilsvarende baggrund. Det er et krav, at du har minimum tre års joberfaring indenfor sundhedsområdet. Herudover er det desuden en fordel, hvis du har erfaring med strategisk og koordinerende arbejde i en politisk organisation.
  • Du er systematisk og god til at skabe struktur og overblik
  • Du har gode analytiske evner og kan formulere dig klart og præcist i skrift og tale i bl.a. notater, dagsordenspunkter, referater og taleoplæg.

Personlige kompetencer

  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og tage initiativ samtidig med, at du har gode samarbejdsevner og er vant til at arbejde sammen med forskellige fagligheder.
  • Du trives med at være i et miljø, hvor der er travlt og kan have mange bolde i luften, og hvor der stilles store krav til den faglige kvalitet.
  • Du er en god kollega, der bidrager til, at vi løfter i flok i Koncern HR/Sundhedsuddannelse og til det gode sociale miljø i afdelingen. 

Om Sundhedsuddannelser

Sundhedsuddannelser i Koncern HR består af 17 personer, som primært beskæftiger sig med lægers videreuddannelse, grunduddannelse og sundhedsfaglig efter-/videreuddannelse. Vi har et godt kollegialt miljø med en uformel omgangstone. Læs mere om afdelingen og Koncern HR på siden her

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du vil få arbejdsplads i Koncern HR, Sundhedsuddannelser, HR-Huset, Boulevarden 76. 7100 Vejle.

Vi forventer ansættelsesstart d. 1. juni 2020.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tine Boesen Larsen på tlf. 2460 0486 eller chefkonsulent Tine Hald 2920 1810.

Sådan søger du

Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg nu” nedenfor.

Ansøgningsfristen er torsdag den 27. februar 2020 og vi holder samtaler fredag den 3. marts 2020.

Eventuelle 2. samtaler afvikles fredag den 13. marts

I ansættelsesforløbet kan du blive bedt om at gennemføre tests.