Formuestrateg til Private Banking København

  • Jyske Bank A/S
  • København
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Vil du være en del af en succes og en af vores dygtige og engagerede medarbejdere og drive dialogen med Private Banking kunder, såvel eksisterende som potentielle??

Vi søger til Private Banking København en formuestrateg til at servicere og rådgive bankens mest formuende Private Banking kunder.

Jobbet

Som formuestrateg er du ansvarlig for at rådgive vores bestående Private Banking kunder på tværs af forskellige skattemiljøer, hvor pension er et meget vigtigt element, men også generationsskifte, og arv er en del af vores rådgivning. I samarbejde med erhvervsrådgivere, Private Banking rådgivere og investeringsrådgivere, skal du sikre vores formuende kunder en unik oplevelse samt en god helhedsrådgivning.

Du skal være aktiv i det opsøgende kundearbejde gennem et tæt samarbejde med vores akkvisitions team, men også ved selv at være initiativrig, opdyrke relationer og hele tiden spotte nye kunder og forretningsmuligheder. Du skal aktivt anvise vores kunder muligheder i deres økonomi, i samarbejde med både kunden og kundens advokat samt revisor. 

Der er tale om et job, hvor du har stor indflydelse på egen arbejdsdag og hvor du kan blive en succes, ved at skabe resultater og bevidst tilfredse kunder, gennem din faglighed og værdiskabende møder.

Private Banking København

I Private Banking København er vi samlet i et stærkt fagligt miljø med fokus på nye kunder, vækst, stærke kundeoplevelser samt faglig og personlig sparring.

Vi er i alt 55 specialister i afdelingen, som servicerer Private Banking kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland samt kunder bosat internationalt. Vi er til dagligt placeret centralt på Vesterbrogade ved Hovedbanegården. Mød os her.

Din profil

Hvis jobbet er det rette for dig, så kan du genkende dig i nedenstående profil:

  • Du er en faglig dygtig formuerådgiver, hvor både uddannelse og dokumenterede resultater er i top.
  • Som person brænder du for at skabe resultater gennem exceptionel god kundebetjening.
  • Du er tillidsvækkende og har en stor personlig gennemslagskraft, der matcher kunderne og deres forventninger til, at Private Banking rådgivning er af absolut højeste kvalitet.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 13.03.2020.

HR Partner Mai Bohnsen vil tage sig af din ansøgning.