Erhvervspartner til Sydvestsjælland & Øerne

  • Jyske Bank A/S
  • Næstved
  • 11/02/2021

Beskrivelse

Har du lyst til at pleje og videreudvikle en interessant kundeportefølje af lokale erhvervskunder? Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og begejstring? Så har vi jobbet til dig.
Jobbet

Som erhvervspartner for lokalt erhverv på Sydvestsjælland og Øerne vil du få et spændende og afvekslende job, hvor både pleje af eksisterende kunder og opsøgning af nye erhvervskunder er en del af jobbet. Du skal omsætte bankens koncepter til gode kundeoplevelser, som resulterer i forretninger for banken. I rollen som erhvervspartner skal du:

  • sørge for, at kunderne oplever at blive udfordret igennem et partnerskab med dig
  • sparre med dine kolleger og dele ud af din faglige viden, da vores filosofi er, at 2 + 2 = 5
  • være aktivt opsøgende over for kundeemner, herunder lave relations-canvas, så vi sikrer fortsat vækst
  • være en aktiv del af vores samarbejde med advokater, ejendomsmæglere og øvrigt netværk. 

Der er tale om et job, hvor du skal pleje en eksisterende portefølje, samt bruge tid på opsøgende salg. Ud over at styrke teamet med lokale kompetencer, vil du også skulle indgå i samarbejde med kolleger i banken bredt set, så kunden oplever bedste rådgivning og løsninger.

Afdelingen Sydvestsjælland & Øerne Erhverv

Vi er en afdeling på 20 medarbejdere med udgangspunkt i Næstved. Vi sidder fysisk udover Næstved, også i Nykøbing F. og Slagelse. Kunderne i porteføljen har hovedsageligt afsæt i Nykøbing F. Vi har en høj faglig kompetence, og arbejder målrettet for at skabe gode resultater for afdelingen og udnytte de muligheder, der er i vores markedsområde. Vi har en uformel omgangstone, og humor og godt humør er en vigtig del af hverdagen.

Se dine kommende kolleger.

Vores ambition er at være det naturlige førstevalg for de lokale virksomheder via individuel rådgivning i et personligt og professionelt samarbejde. Vi vækster sammen med det lokale erhvervsliv, og du skal være med til at sikre at denne vækst fortsætter.

Din profil - forretningsfokuseret og relationsskabende

Vi forestiller os, at du:

  • er erhvervspartner med erfaring og lyst til udfordringer inden for lokalt erhverv
  • motiveres af faglige udfordringer, da kravene hele tiden ændrer sig
  • kan kreditvurdere og se salgsmuligheder uden at gå på kompromis med bankens kreditpolitik
  • er udpræget relationsskaber og har lyst og vilje til opsøgende arbejde
  • evner at indgå i en konstruktiv dialog med virksomhedslederne om finansielle forhold og samtidig udfordre dem på virksomhedens strategi
  • er en teamspiller med godt humør, som både kan score selv og lave gode afleveringer.
Ansøgning
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Så send os din ansøgning snarest muligt.

Senior HR Partner Maia Siune vil tage sig af din ansøgning.