Erhvervspartner til Landbrug Syd (Fyn og Jylland)

  • Jyske Bank A/S
  • Vejle
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Jobbet - finansiel sparringspartner

Du tilbydes et attraktivt job, hvor din primære opgave er dialog og partnerskab med vores kunder, som er landbrugsvirksomheder. Det tillidsfulde samarbejde med eksisterende og nye kunder er naturligt for dig, hvor kunderne oplever dig som værdiskaber, så de vil anbefale dig til andre.

Du har erfaring med finansiering af landbrugsvirksomheder, hvor du har indsigt i brancheforhold. På en god og vedholdende måde kommer du frem til løsninger og er konstruktiv i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

Selvstændigt tager du ansvar for din egen kundeportefølje, hvor du med faglig indsigt i økonomiske og landbrugsmæssige forhold let sætter dig ind i komplekse problemstillinger. Dine samarbejdsevner er ubetinget gode i samspillet med dit team omkring kunden, hvor kollegaer assisterer med administration og kreditindstillinger.

Du udbygger dit netværk via kunder og samarbejdspartnere samt har lyst til at engagere dig i aktiviteter, der udvikler dig fagligt og personligt i jobbet.

Jyske Bank Landbrug Syd

Du bliver en del af Jyske Banks erhvervsorganisation, hvor vi har specialiseret os i landbrug. Strategisk har vi arbejdet med landbruget uafbrudt siden bankens etablering, og vi kan i dag tilbyde en fuld produktpalette til vores kunder.

Vi har tre landbrugsafdelinger i landet, hvor Landbrug Syd dækker markedsområdet Fyn og den sydlige halvdel af Jylland. Som følge af den store geografi, er der en høj grad af fleksibilitet i jobbet. Hverdagen kan variere fra at mødes med dine 12 kollegaer i et fagligt stærkt miljø i afdelingen, til at foregå ude ved kunderne, i en anden Jyske Bank afdeling eller nogen gange ved at arbejde hjemmefra. 

Ledelsesstilen er uformel og præget af åbenhed med en høj grad af frihed under ansvar. Så ønsker du at arbejde i en flad organisation, hvor du får mulighed for medindflydelse på mål og indsatser, så tillad dig at være nysgerrig på dette job.

Som erhvervspartner:
  • bruger du din finansielle baggrund i arbejdet med finansiering af virksomheder/landbrug for at gøre den forskel, der skal til for at få forretningen i hus,
  • viser du indsigt og interesse for landbruget som erhverv,
  • mestrer du strategisk dialog med kunden og dennes rådgivere,
  • går du efter forretningen med en sund kreditmæssig indstilling.
Du lykkes i din dagligdag, når du:

  • afholder møder med eksisterende kunder og opnår deres tillid,
  • håndterer kundeforespørgsler og kreditvurdering i tæt samarbejde med dine kollegaer,
  • i løbet af det første år får Jyske Banks tilgang til landbrug og produktpalette ind under huden,
  • med en proaktiv tilgang til dine kunder, gør at de oplever dig som værdiskabende,
  • medvirker til at sætte mål for dig selv og afdelingen og forfølger dem.

Efter det første år er du aktivt med til at tiltrække nye kunder og forretninger.  

Du får mulighed for at udvikle dig i jobbet med henblik på faglig specialisering eller ledelse afhængig af dine ambitioner og kompetencer.

Ansøgning
HR Partner Henrik Djernæs vil tage sig af din ansøgning.