Bankrådgiver med en solid faglig ballast til Horsens

  • Jyske Bank A/S
  • Horsens
  • 11/02/2021

Beskrivelse

Bankrådgiver med en solid faglig ballast søges til et attraktivt job i Horsens

Dygtig og salgsorienteret bankrådgiver, der vil være en del af et superhold i en forretningsorienteret kultur, hvor vi ved fælles indsats og gejst ”går efter forretningerne” – er det dig?

Vi sætter en ære i, at stille op med de rette kompetente hold og udfordrer markedet og kunderne professionelt gennem en pro-aktiv indsats. Vi lægger stor vægt på at ”Gøre en forskel”, hvor vi tænker og handler anderledes og er uhøjtidelige i vores måde at være på, med henblik på at skabe gode langvarige relationer - både over for kunder og kolleger.

Et job hvor du:
  • overtager en spændende portefølje bestående af senior- og familiekunder, og hvor du sætter alle dine kompetencer i spil,
  • prioriterer kontakten til kunderne meget højt og ønsker, at vore kunder oplever en anderledes bank og møder professionel rådgivning,
  • indgår i et team, hvor også du bidrager til at støtte op omkring og udvikle hinanden,
  • deltager i afdelingens markedsvendte aktiviteter - lige fra kundeplejearrangementer i huset til opsøgende aktiviteter på markedspladsen.
Velkommen til Jyske Bank i Horsens - Anderledes & uhøjtidelig

Vi er 13 kolleger, der i det daglige arbejder tæt sammen med Horsens Erhverv, og hvor omgangstonen er uformel og åben. Humor og gode grin er vigtige ingredienser i vores hverdag. Jyske Bank i Horsens er i positiv vækst og beliggende attraktivt på Danmarks bredeste strøg. Byen stråler af selvtillid som landets førende koncert-by. Med baggrund i byens gode image er Horsens den hurtigst voksende kommune i landet.

Horsens får en stærk fælles afdelingsledelse med Brædstrup, Odder og Samsø, så du vil opleve samarbejde på tværs af det geografiske område.

En af dine kommende kollegaer, Anders Terkelsen, fortæller: ”Jeg har været i Jyske Bank i mere end 40 år. Jeg oplever, at vi her i Horsens har et fantastisk team, der hjælper og understøtter hinanden i hverdagen. En anderledes bank med gensidig respekt for hinanden”.

Du kan se dine kommende kolleger i Horsens Privat her.

 

Bliv en del af en af de mest populære arbejdspladser i finanssektoren
I efteråret 2018 blev Jyske Bank kåret til den mest populære bank blandt finansansatte. Vi mestrer nemlig noget af det vigtigste: det gode arbejdsmiljø. Det kommer både til udtryk via faglige udfordringer, et stærkt fællesskab og en god work-life balance. Jyske Bank kombinerer seriøsitet med et afslappet arbejdsmiljø. Du kan også på vores karrieresite få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos Jyske Bank.
Din Profil

Vi ønsker os en kollega, der sætter kunden i centrum og motiveres ved at gøre den gode kreative forskel, hvor både kunder og kolleger mærker dit gåpåmod i dagligdagen. Derudover er du en succes, når du:

  • bruger din solide ballast som bankrådgiver til gavn for kunder, kolleger og samarbejdspartner,
  • er ansvarsbevidst og vedholdende arbejder for at få møder i kalenderen,
  • med flair for godt købmandskab når de mål, du sætter dig,
  • skaber gode ambassadører til banken via dine kunder og dit netværk.
Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15.02.2020.

HR Partner Henrik Djernæs vil tage sig af din ansøgning.