Pricing specialist i Silkeborg

  • Jyske Bank A/S
  • Silkeborg
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Vi søger en teamorienteret kollega, der brænder for biler og er god til tal.
Jobbet
Pricing teamet i Jyske Finans søger en Pricing specialist, der sammen med den fagansvarlige og de øvrige kolleger i teamet, kommer til at spille en vigtig rolle, i den daglige drift og i udviklingen af digitale løsninger. Du får mulighed for, at få et spændende og udfordrende job, hvor de primære arbejdsopgaver vil være værdifastsættelse/afgiftsberegning på nye og brugte leasingbiler, oprettelse af leasingbiler til fleet og privatleasing samt ajourføring af priser og udstyrsændringer. Du vil også komme til at arbejde med andre opgaver, der relateres til prissætning af leasingbiler.
Afdelingen

Pricing teamet er en vigtig støttende funktion til Salgsafdelingen i Jyske Finans. Teamet er en del af en afdeling på i alt otte, som er organiseret under funktionerne: Pricing, Remarkering og Operations.

Vi sætter kunderne i centrum – såvel interne som eksterne - og vi ønsker, at være kendt for at være servicemindede og effektive. Vi har fokus på høj præstation og arbejdsglæde, og vi lægger meget vægt på, at vore indsatser skal give værdi for kunderne og for Jyske Finans.

I Jyske Finans arbejder vi tæt sammen – også på tværs af afdelinger, når der er brug for det. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på, at godt humør, præstationskultur og værdiskabende arbejdsmiljø går hånd i hånd. Jyske Finans er et datterselskab af Jyske Bank og har til huse på Kastaniehøjvej i Silkeborg, som kan blive dit nye arbejdssted. Vi har også kontorer i Aalborg, Tåstrup og Malmø. Vi er ca. 170 medarbejdere i alt.

Din profil

Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber, og søger en kollega, der brænder for biler, som er struktureret og har en god forståelse for tal. Det er vigtigt, at du har et digitalt mind-set og har lyst til at være med på den digitale udviklingsrejse som Jyske Finans er på.   

Vi forventer, at du:

  • Besidder en stor interesse og viden om biler
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med højt tempo og korte deadlines
  • Kan arbejde struktureret og fokuseret med en opgave over længere tid
  • Er god til at bevare overblikket og kan prioritere i en travl hverdag, hvor det går stærkt
  • Tager ansvar og initiativer i det daglige og er klar til at prøve nyt
  • Har lyst til at udvikle og skabe succesfulde resultater sammen med andre
  • Er med til at sikre kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Kan skabe overblik og se sammenhæng i handlinger
  • Forstår at arbejde efter processer, men leder gerne efter forbedringer
  • Er fleksibel – både med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstid
  • Ser muligheder frem for begrænsninger

Det er en fordel, at du har erfaring med eller uddannelse inden for leasing og er dygtig til at begå dig i IT systemer – uddannelsesmæssigt kunne du f.eks. være biløkonom, finansbachelor eller HD i regnskab eller finansiering.

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig
Attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, fri parkering og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.
Ansøgning
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende så send din ansøgning hurtigst muligt.

HR Partner Tina Dejbjerg vil tage sig af din ansøgning.