Studiejob som rådgiverassistent_København, Sjælland, Fyn og Øerne

  • Jyske Bank A/S
  • Hele landet
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Overvejer du en karriere inden for den finansielle sektor?

Din uddannelse som finansbachelor åbner for mange spændende fremtidsmuligheder i Jyske Bank. En god start er et studierelevant job som rådgiverassistent, hvor du kommer til at arbejde i en afdeling, der rådgiver private kunder. Din karrierevej kan også starte i en af vores erhvervsafdelinger.

Vigtigst af alt er, at jobbet kan give dig læring og indsigt i en spændende hverdag i Jyske Bank, og det at arbejde i den finansielle sektor.

Start din karriere som rådgiverassistent

Som rådgiverassistent vil du komme til assistere vores bankrådgivere i deres daglige arbejde med både små og store opgaver - lige fra praktiske opgaver til at du også vil komme til at deltage i forberedelse, gennemførelse og opfølgning på kundemøder.

Du vil få et godt kendskab til, hvad det vil sige at arbejde i en bank og dermed et solidt fundament for din fremtidige karriere i den finansielle sektor.

Opgaver du kommer til at arbejde med:

  • Genforhandling af kreditter
  • Boligberegninger
  • Kundeoprettelse
  • Afholdelse af 18-års kundemøder
  • Oprettelse af mindre erhverv
  • Udarbejdelse af diverse aftaledokumenter f.eks. fuldmagter og netbanksaftaler
  • Vurdering af nye potentielle kunder

Det er vores erfaring, at du med et studierelevant job som rådgiverassistent typisk har rigtig gode og attraktive jobmuligheder efter endt studietid, og at det baner vejen for et praktikophold på 5. semester. Enten i Jyske Bank eller i en anden finansiel virksomhed.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af dagligdagen i en af vores afdelinger og får dermed både indblik i og erfaring med de opgaver, som en rådgiver har i Jyske Bank. Du deltager sammen med afdelingens øvrige medarbejdere i aktiviteter og opgaver, så du får praktisk erfaring fra start.

Det daglige arbejde i Jyske Bank er præget af en uformel tone og perioder med høj intensitet. Du bliver en del af et aktivt miljø med stor professionalisme og effektivitet, hvor der er fokus på at gøre en forskel.

Arbejdsomfanget for en rådgiverassistent i er ca. 10-20 timer om ugen fordelt på to dage, men vi er fleksible i forhold til at planlægge jobbet bedst muligt i forhold til dit studie.

Vi søger rådgiverassistenter i mange af vores 98 afdelinger. Er du geografisk meget interesseret i en specifik afdeling, hører vi gerne herom.

Jyske Bank er Danmarks 3. største finanskoncern med afdelinger i hele Danmark.

Vores værdier er et vigtigt fundament for arbejdet i Jyske Bank. Vi praktiserer værdibaseret ledelse og arbejder ud fra en filosofi om, at vi består af en treenighed af kunder, aktionærer og medarbejdere. Med en balance mellem disse tre er Jyske Bank en stærk og attraktiv partner, som leverer gode resultater. Det er en attraktiv og udviklende arbejdsplads for medarbejdere, hvor der skal være en tilpas balance mellem arbejdsliv og fritid.

Som medarbejder i Jyske Bank er du en del af en bank, som ikke helt ligner andre banker. Vi tænker anderledes og vægter kreativitet højt. Og vi gør en forskel – også for vores medarbejdere.

I Jyske Bank-koncernen kan du bruge og udvikle dine kompetencer fra studiet - og være med til at gøre en forskel for både kunder, kolleger og aktionærer. Vi har en bred vifte af specialister, og alle får ansvar, udfordringer og beføjelser i forhold til deres kompetencer og karriereambitioner.

Særligt for koncernens unge medarbejdere findes Ungenetværket. Et internt netværk hvor unge medarbejdere kan mødes og skabe kontakter til gavn for det tværfaglige samarbejde og det sociale miljø.

Som ambitiøs og dygtig finansbachelorstuderende har du mulighed for at komme med om bord i Jyske Bank – er du klar?

Hvad søger vi så?

Vi forestiller os, at du er i gang med dit 2. semester på finansbachelorstudiet.

Du er fagligt dygtig og har en stor interesse for den finansielle sektor og er nysgerrig på en karriere som bankrådgiver eller erhvervsrådgiver.

Du er initiativrig og tør tænke anderledes og dette afspejler din måde at tilgå aktiviteter og arrangementer i afdelingen. Du har gode kommunikative færdigheder, og vores kunder vil dermed blive mødt med ligeværd og ægte interesse.

Du er udadvendt og har lyst til at skabe gode kundeoplevelser og dermed sikre, at kunderne har deres bankforretninger i Jyske Bank. Du er ambitiøs i forhold til personlig og faglig udvikling og nysgerrig på uddannelsesmuligheder i Jyske Bank.

Vi kigger naturligvis på karakterer, da de giver os en indikation på, at du er god til at lære fagligt stof - men de betyder bestemt ikke alt. Det er mindst lige så afgørende, at du har de personlige egenskaber, der skal til for at møde kunden og give dem gode oplevelser.  

Ansøgning

Vi vurderer interesserede kandidater løbende og ser frem til at modtage noget fra dig. Sammen med din ansøgning og CV. Husk her at vedlægge dine seneste karakterer fra nuværende studier samt karakterer fra tidligere uddannelser.

 HR Partner Mi Hinz vil tage sig af din ansøgning.