Graduate, Informationsarkitekt

  • Jyske Bank A/S
  • Silkeborg
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Brænder du for dataarkitektur, datakvalitet, metadata og data governance?

Hey graduate! Vil du skabe en karriere i en finansiel koncern og være med til at etablere de rammer, metoder og best practices, der skal være med til at sikre et solidt fundament for koncernens datadrevne indsatser?

Du får mulighed for at være med på rejsen fra start og du får dermed i høj grad mulighed for at sætte dit aftryk på resultatet. 

Om graduateprogrammet

Som en del af vores graduateprogram i Jyske Bank-koncernen får du:   

  • Et 18-måneders forløb opdelt i tre moduler, hvoraf et modul er et rotationsmodul i en anden afdeling.
  • Et individuelt forløb, sammensat til netop dig - ikke to mennesker er ens.
  • Tilknyttet en fast mentor fra dag 1, som giver dig løbende feedback, så du er sikker på konstant at udvikle dig.
  • En buddy der sikrer en god overgang fra studie- til erhvervslivet.
  • Løbende evalueringer med både programmanageren og afdelingslederen.
  • Opstart september 2020.

Læs evt. mere her

Opgaven

Som graduate i Datamanagement og Applikationer kan du se frem til et fagligt udfordrende job i et team, der løser opgaver i et frit og uformelt miljø, hvor fleksibilitet, effektivitet, forretningssans og godt humør prioriteres. Du vil få et grundigt introduktionsforløb, for at du hurtigt kan komme i gang med opgaverne.

Datamanagement og Applikationer er en afdeling, der holder til i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg samt i Lyngby. Afdelingen består pt. af 22 medarbejdere. Afdelingen er en del af Jyske Banks udviklingsenhed Forretningskoncepter, som arbejder både med strategiske analyser, produkt- og konceptudvikling og med it-udvikling.

Opbygning af datamanagement funktion

Vi er ved at opbygge en koncern data management funktion, som skal etablere de rammer, metoder og best practices, der skal være med til at sikre et solidt fundament for koncernens datadrevne indsatser.

Du får mulighed for at være med på rejsen fra start og du får dermed i høj grad mulighed for at sætte dit aftryk på resultatet.  

Vi vil i den første periode have fokus på at understøtte sektorkrav ifm. koncernens kreditmodeller og erfaringer herfra vil indgå i opbygningen af metoder og standarder på data management området.

Din profil

Vi er meget åbne overfor din profil, men hvis vi skal sætte lidt ord på dig, så forestiller vi os, at du har interesse og muligvis erfaring med:

  • Informationsarkitektur
  • Begrebs- og informationsmodellering
  • Facilitering af workshops
  • Formidling af komplekse problemstillinger til forskellige modtagergrupper
  • Metadata
  • Datakvalitet
  • Data lineage
  • Governance
  • KPI rapportering
  • Sektorkrav
  • Dokumentation

Vi ved godt, at listen med ønsker er lang, men vi har høje ambitioner, og vi håber, at du vil være en del af udviklingen.

Din erfaring og baggrund

Du er en ambitiøs person, som brænder for den finansielle sektor og sætter din faglighed højt.

Du har evt. erfaring fra en lignende stilling eller evt. erfaring med Enterprise Arkitektur.

Du trives med at have mange bolde i luften og kan skabe overblik, samtidig med at få fat i de vigtige detaljer. Det motiverer dig at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og it samt have en tæt sparring og dialog med eksperter i udviklingsorganisationen.

Du trives med at facilitere workshops og sikre implementeringen af metoder og standarder i udviklingsorganisationen.  

Du er udadvendt, forretningsvendt, besidder et godt humør og er god til at kommunikere og samarbejde med kollegaer samt vores mange interessenter.

Hvad vi kan tilbyde dig

Ud over en skræddersyet graduateforløb i en værdibaseret virksomhed, tilbyder vi dig at;

  • Få indsigt og prøve dine kompetencer af i en finansiel koncern, hvor der er mange forskellige udviklingsmuligheder.    
  • Få en unik mulighed for at koble din viden og dit teoretiske fundament til praksis.    
  • Opbygge et netværk på tværs af koncernen – både blandt graduates, andre unge, mentorer og dine kolleger.    
  • Få udfordringer og erfaringer, der vil give dig en god ballast i forhold til din fremtid i banken.

Derudover tilbyder vi en attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst.

Vi har desuden flere aktive medarbejderforeninger, du kan vælge at blive en del af. Og så tilbyder vi selvfølgelig også vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken. Du har derudover også mulighed for at blive tilknyttet vores frokostordning.

Vi har en ambition om, at du bliver fastansat i koncernen efter endt graduateprogram og kan fortsætte din udvikling i vores finansielle koncern.

Dit arbejdssted vil være i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Her vil der være mulighed for parkering, hvis du er i bil. Tog- og busstation ligger i kort afstand herfra.

Om Jyske Bank-koncernen

Motiveres du af faglig og personlig udvikling og kan lide en travl hverdag med masser af forskellige opgaver, så skal du søge vores graduatestilling. Trives du i en organisation, hvor vi giver dig frie rammer til selv at definere, hvordan du bedst skaber et fagligt læringsmiljø, og hvor vi leder værdibaseret, så vil du stortrives i Jyske Bank-koncernen.

Jyske Bank-koncernen er en arbejdsplads for dig, der ikke er som alle andre, og som tør vende tingene på hovedet for at finde gode løsninger. Vi har den særlige størrelse, hvor vi har et fagligt højt niveau, men stadig en uformel kultur og fladt hierarki.

Jyske Bank-koncernen er Jyllands største finansielle arbejdsplads, og koncernen rummer Jyske Bank, Jyske Realkredit, Jyske Invest og Jyske Finans. Derfor kan en karriere i Jyske Bank udvikle sig i præcis den retning, du har ambition om.

Ansøgning

Ansøgere vil blive behandlet i løbet af februar og samtalerne afholdes i februar til marts.

Vi forventer at have afsluttet rekrutteringsprocessen senest i april.

Graduateprogrammet starter september 2020.

Vent ikke med at sende os din ansøgning, hvis denne graduatestilling er interessant for dig.

Du er velkommen til at ansøge flere af vores graduatestillinger.

Vi vil gerne, at du vedhæfter seneste karakterer, CV og en ansøgning. Vi glæder os til at modtage noget fra dig!

HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning. 

Er du interesseret i at høre mere om selve graduateprogrammet, så kontakt vores programmanager Lisa Jakobsen på tlf. 89 89 80 25 eller mail lisa.jakobsen@jyskebank.dk.