Lead it-udvikler søges til udvikling af Jyske Banks kreditsystemer

  • Jyske Bank A/S
  • Silkeborg
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Vi ønsker at forstærke holdet, der arbejder med data- og modeldrevet udvikling til Jyske Banks kreditsystemer, yderligere på it-siden og søger en ny kollega, der brænder for at udvikle komplekse it-løsninger i komplekse sammenhænge.  

Så har du lyst til at prøve kræfter med udvikling af kreditsystemer ”med ben” både i Jyske Banks og Bankdatas udviklingsorganisation, og kan du arbejde i hele feltet mellem løsningsarkitektur og kodning, så er der et match til vores ledige job.

Jobbet

Du skal være med til at udvikle værdiskabende kreditløsninger til kunder og rådgivere i Jyske Bank, bl.a. ved at understøtte kreditsystemernes beslutninger med udgangspunkt i data – i grænselandet mellem forretning, kredit, it, data og kreditmodellerne.  

Vi har store ambitioner om at forbedre og udvikle vores kreditprocesser – potentialet er stort og vi har stor fokus på området. Kreditprocesserne skal automatiseres og i højere grad gøres datadrevet. Du vil i dette job være med til at understøtte denne vision og dermed være med i nyudviklingen af et meget centralt område i Jyske Bank koncernen.

Du kommer til at beskæftige dig med:

  • at arbejde med it-udvikling på kreditområdet, herunder skal du selv kunne indgå i kodeopgaverne. Vi anvender bl.a. disse teknologier:
    • Java EE, Javascript, Angular
    • SQL, JPA, JSON, Rest
    • Git, Bitbucket
    • OpenShift, Docker
  • at sikre sammenhængen mellem de centrale kreditsystemer, som Bankdata udvikler for Jyske Bank, og vores egne it-løsninger på kreditområdet
  • at være i tæt dialog med arkitekterne i Jyske Bank og på Bankdata, samt forretningsudviklerne i teamet, når vi automatiserer og modelunderstøtter vores kreditprocesser
  • at være it-mæssig støtte til teamets forretningsudviklere for at kvalificere løsningerne
  • at deltage i og samarbejde med hele udviklingsorganisationen og andre relevante enheder i banken – om løsning af opgaverne i kreditområdet
  • at være bindeled mellem afdelingen og vores interne samarbejdspartnere
  • at indgå i udviklingsopgaver - med ben både i Jyske Banks og Bankdatas udviklingsorganisationer i Silkeborg.

Med dit høje faglige niveau skal du bidrage til at udvikle det it-faglige niveau i hele området – og støtte områdeledelsen i det arbejde.

Team Kredit

Team Kredit er en del af Jyske Banks udviklingsområde FK Ejendomme og Kredit. Vi udvikler effektive, værdiskabende løsninger og processer på kreditområdet i Jyske Bank-koncernen og Bankdata-fællesskabet.  

Du bliver en del af teamet, hvor vi lige nu er 11 engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer, som alle brænder for udvikling af vores systemer og processer. Vi arbejder strategisk, taktisk og operationelt med udviklingsopgaverne – efter agile principper.  

Et godt samarbejde, en uhøjtidelig omgangstone og et højt humør med udgangspunkt i Jyske Banks værdisæt er afgørende for os.  

Team Kredit sidder fysisk i Silkeborg og er en del af Hjemstedet.

Din profil

Dine faglige kompetencer:

  • Du har en relevant længerevarende uddannelse inden for it-udvikling som fx datalogi, anden it-rettet ingeniøruddannelse eller har opnået tilsvarende fagligt niveau på anden vis.
  • Du har erfaring med alle udviklingsdiscipliner i et agilt udviklingsteam – og har fokus på sammenhængene mellem systemerne. Herunder erfaringer med udarbejdelsen af userstorys, analyse og design.
  • Du kan vurdere de forretningsprocesser og forretningsmæssige opgaver, teamet har ansvaret for at systemunderstøtte.
  • Du evner at vurdere nye forretningsmæssige behov og spotte krav til it-udvikling.
  • Du kan vurdere anvendelsen af forskellige udviklingssprog og udviklingsplatforme til forskellige opgaver.
  • Du bidrager til udviklingen af det arkitektoniske målbillede inden for kreditudvikling.
  • Du kan agere inden for koncernens arkitekturmæssige og teknologiske rammer.  

Dine personlige kompetencer:

  • Du har gode samarbejdsevner og et godt humør, så du kan fungere som en aktiv medspiller i teamet.
  • Du kan samarbejde på tværs af organisationer og faglige skel.
  • Du evner at bidrag med din faglige indsigt til dialogen på alle niveauer.
  • Du er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel.
  • Du brænder for at skabe effektive og innovative løsninger på kreditområdet.
Ansøgning
Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.