Jyske Bank i Silkeborg søger medarbejdere til vores Hotline

  • Jyske Bank A/S
  • Silkeborg
  • 11/02/2021

Beskrivelse

I Hotline er vi altid klar til at tage imod vores kunder med stort smil og engagement, når de kontakter os telefonisk eller digitalt, for at få hjælp, råd og vejledning i deres brug af bankens digitale selvbetjeningsløsninger.

Nu er vi på udkig efter nye kolleger, som:  

  • Har teknisk snilde og er ferm til IT?
  • Hurtigt kan tilegne sig ny viden og løse akutte udfordringer?
  • Let og elegant kan afklare komplekse problemstillinger?
  • Hurtigt kan formidle den rigtige løsning?
  • Motiveres af at tale med kunder?

Kan du nikke genkendende til dette, så har vi det rigtige job til dig.

Jobbet

Som medarbejder i Hotline i Silkeborg, vil dine primære opgaver være at vejlede og yde support til vores kunder pr. telefon, når de kontakter os i forbindelse med deres anvendelse af,

  • Jyske Banks Mobil- og Netbank til Privatkunder
  • Jyske Banks Mobil- og Netbank til Erhvervskunder
  • Alle Jyske Banks øvrige selvbetjenings app´s

Hovedparten af kundehenvendelserne kan du afslutte med det samme. Du vil også møde opgaver, som kræver yderligere håndtering andre steder i koncernen. Her vil det være din opgave, at sikre en god og professionel overlevering af kunden.  

Vi gør en dyd ud af at være tilgængelige for vores kunder, hvilket giver dig stor mulighed for fleksibilitet omkring placeringen af dine arbejdstimer – og din arbejdsuge behøver ikke nødvendigvis at være 37 timer – mindre kan også gøre det. Arbejdstiden placeres primært mellem 8:00 og 18:00, men du skal være forberedt på, at enkelte vagter kan strække sig til kl. 21:00 eller hen over en weekend.  

Vi kan tilbyde dig et udfordrende job i et motiverende og energifyldt arbejdsmiljø, med høj faglighed, kollegial sparring og samtidig med plads til, at det også skal være sjovt at komme på arbejde.

Er dette din profil?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet, eller har arbejdet nogle år, i den finansielle sektor eller har erfaringer med IT-support
  • kan skabe tryghed i kundedialogen – også på relativ korte samtaler med lethed
  • veksler mellem henvendelserne fra både Erhverv- og Privat kunder
  • er positiv og kan trives i en travl hverdag – hvor ikke to dage er ens
  • synes, at det er spændende at følge den digitale udvikling i branchen
  • drives af at formidle din viden til både kunder og kolleger
  • motiveres af tilfredse kunder

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af XML-filer og hvis du kan begå dig på både tysk og engelsk.

Lidt mere om teamet
Hotline er en del af Jyske Banks Kundecenter, som samlet består af 4 teams der fysisk er placeret med ét team i Lyngby og tre i Silkeborg. I Hotline er vi er 8 medarbejdere, som geografisk er placeret i Silkeborg på Kastaniehøjvej. Vi holder til i dejlige lyse lokaler, med både en grøn udsigt fra vores fælles kantine og samtidig gode tilkørselsmuligheder og parkeringsforhold.
Ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt - kandidater vil løbende blive indkaldt til samtaler.

HR Partner Mette Rants Andersen vil tage sig af din ansøgning.