Lønkonsulent til Dagrofa i Vejle

  • Dagrofa ApS
  • 10/02/2021

Beskrivelse

Vi søger en engageret og kompetent lønkonsulent med godt humør til vores lønafdeling i Vejle.

Har du erfaring med overenskomster - gerne fra detailbranchen - kombineret med et godt personligt drive, har vi stor interesse i at lære dig at kende. Du bliver en del af et samlet HR Operationsteam, der består af Løn og HR Support med 20 dygtige kolleger.

Som Dagrofa’s nye lønkonsulent vil du blive ansvarlig for den månedlige beregning, kontering og udbetaling af løn til vore egne medarbejdere.

En vigtig del af jobbet er at sikre korrekte stamdata ved rettidig oprettelse og vedligeholdelse i lønsystemer. Du bliver det gode supporterende bindeled til butikschefer og distriktschefer vedrørende lønspecifikke spørgsmål, og samtidigt er du kontaktperson for medarbejdere der har spørgsmål til løn, fravær, feriepenge o.l.

Dine opgaver vil være:

  • Rigtig løn til tiden
  • Yde god service til både ledere og medarbejdere
  • At klargøre og indberette materiale til lønkørsler
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata i løn- og tidsregistreringssystemer
  • Indlæsning af filer
  • Udbetaling og afstemning af feriepenge 

Om dig:

  • Uddannelse indenfor regnskab eller kontor med erfaring på løn- og personaleområdet
  • Erfaring med lønbehandling
  • Kendskab til løn- og tidsregistreringssystemer (gerne EPOS, Staff, Promark, Wintid)
  • Kendskab til overenskomster og lovgivning på lønområdet
  • Erfaren excel-bruger

Derudover kan du genkende dig selv i følgende beskrivelse:

  • Fleksibel og forandringsparat
  • Selvstændig, robust og velafbalanceret
  • Kundeorienteret og serviceminded med interesse og forståelse for forretningen
  • Godt overblik og en omhyggelig og struktureret arbejdsstil
  • Samarbejder på tværs af teamet  
  • God humor

Dagrofa tilbyder

Et spændende og udviklende job med mulighed for indflydelse og for at arbejde bredt og selvstændigt med arbejdsopgaverne. Dagrofa arbejder hele tiden på at højne det faglige niveau, hvorfor din faglige og personlige udvikling også bliver sikret. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø hvor dialog, samarbejde, udvikling og indflydelse er væsentlige nøgleord, og et fokus på at arbejdsliv og familieliv passer sammen. Derudover har vi en god kantineordning, en god personaleforening og gode personaleindkøbsordning. Løn og pension der matcher din kvalifikationer.

Om Dagrofa

De bedste fødevareoplevelser og de bedste karrieremuligheder
I Dagrofa venter cirka 6000 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. 
Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen. På vores servicekontorer i Herning, Vejle og Ringsted er vi cirka 500 medarbejdere i afdelinger, der arbejder med løn, økonomi, kommunikation, IT, forretningsudvikling, HR, butiksudvikling og kategori.

Vores virksomhedsstørrelse gør, at dine karrieremuligheder er store. Du har mulighed for at dygtiggøre dig indenfor alle områder i detailleddet - et specifikt vare- og fagområde, som specialist i baglandet eller som leder.  

Din udvikling er vores udvikling – og det tager vi et fælles ansvar for

Du kan kontakte teamleder for løn Tina Weiss Nielsen på tlf. 41 99 31 51 hvis du vil høre mere om jobbet.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send din ansøgning i dag.