Min Købmand i Klovborg søger købmand

  • Dagrofa ApS
  • 18/02/2021

Beskrivelse

Ønsker du at gøre karriere i vores lokale købmandsbutik og være "herre i eget hus", findes alle mulighederne her i Klovborg, som ligger i et smørhul mellem Brædstrup og Nørre Snede.

Vi har brug for din hjælp til at løse de mange spændende opgaver i vores lokale købmand. Vi ønsker dit bidrag til vores lokalsamfund, hvor fællesskab og glæden for landsbylivet er fundamentet for butikken. Købmanden skal være en central del i lokalsamfundet, hvor der skal skabes oplevelser og sammenhængskraft i byen.

Springbrættet til at udleve din købmandsdrøm
Butikken er bygget op omkring et stærkt lokalt fundament, hvor de lokale borgere igennem anparter har stillet et solidt økonomisk grundlag til rådighed for dig som købmand. Er du en god købmand, får du her alle muligheder for at skabe en god og sund butik, det er kun din kreativitet og købmandsskab der sætter overliggeren. Som købmand får du en solid og engageret bestyrelse i ryggen, som vil være behjælpelig med at skabe en lokal købmandsbutik.

Hvem er du?
Du er sikkert allerede en dygtig og resultatorienteret butikschef eller lignende, eller på vej til at blive det, hos en af vores kollegaer i branchen. Tager du springet til vores lokale butik, sørger vi for, at du får en flyvende start.

  • Solid ledererfaring fra branchen og fokus på drift og medarbejdere
  • Overbevisende gennemslagskraft og en veludviklet evne til at prioritere og planlægge
  • Interesse i personlig og faglig udvikling
  • Positiv og ser muligheder, for at skabe nye, relevante aktiviteter i butikken

Ansvarsområder
Skabe en butik, der med et højt serviceniveau og de rette varer giver kunderne lyst til at komme igen, hvilket sikrer et godt driftsresultat og dermed fremtiden for butikken.

  • Du er ansvarlig for motivering og trivsel af dine ansatte, som skal være stolte over deres arbejdsplads
  • Din butik lever altid op til kundernes forventninger og ønsker

 Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du er klar på udfordringen modtager vi gerne ansøgning og CV via linket.
Vi afholder løbende samtaler og vi forbeholder os retten til at ansætte hvis den rette kandidat kommer. Ansøgningsfrist: 29. Februar 2020.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Thomas Troelsen tlf. 4060 6955 eller Jesper Knudsen tlf.: 2426 1718.