1. mand/kvinde til kolonialafdelingen søges til MENY Espergærde (fuldtid)

  • Dagrofa ApS
  • 18/02/2021

Beskrivelse

MENY er byens fødevaremarked og for at fastholde den rolle, har vi brug for en kvalitetsbevist og engageret 1. mand/kvinde, der skal være med til at sikre super kvalitet og en butik, der fremstår indbydende og salgsklar til enhver tid. Hos os sætter vi kundebetjening i højsædet og forventer, at du er en god repræsentant for vores koncepter.

Vi holder af mad – vi tænker, taler, lever, ånder, sælger og spiser mad

I MENY er vi passionerede. Vi er til for madelskere, og vi ved, at det kræver friske varer og ny inspirationen på menuen – hver dag. Vores personale er faguddannet, og vores medarbejdere er ikke blot medarbejdere, de er MADarbejdere. Vi er mere end 5.000 faglærte slagtere, fiskehandlere, ostemestre, vinfolk og grønthandlere.

Ansvarsområder:

  • Varebestilling og prisstyring
  • Opbygning af spændende og inspirerende udstillinger
  • Ansvarlig for butikkens salg, svind og indtjening
  • Kvalitetssikring og fokus på den positive og inspirerende indkøbsoplevelse

Serviceminded og engageret MADarbejder

Du sætter kunderne først og er med din salgsorientering i stand til at yde kompetent vejledning - din dag har været god, når kunderne går fra butikken med en god oplevelse. Som person er du kvalitetsbevidst og har sans for detaljen, ligesom du kan bevare overblikket i en travl og foranderlig hverdag. Vi forventer, at du har erfaring fra branchen, og du er gerne uddannet inden for detail, hvor du er stærk på kolonial og har en god basisviden om vin. Du bliver ansat på jobløn og får løn efter kvalifikationer.

Vi går ultimativt efter de stærkeste kandidater – også her er vi kompromisløse

I MENY Espergærde skal du være indstillet på at komme til en butik, hvor målet er at skabe dramatisk vækst! Du får et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed, hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder gennem vores interne uddannelses- og karriereprogrammer, som kan struktureres efter dine fremtidsdrømme.

Synes du ovenstående lyder spændende, så send din ansøgning via linket her på siden snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette til jobbet. Uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.