Altiden Hjemmepleje søger medarbejdere til Hillerød, Allerød og Furesø kommune

  • Altiden Omsorg A/S
  • 10/02/2021

Beskrivelse

Vi søger dig, som vil være med til at udvikle Altiden sammen med os. Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med godt 1000 ansatte og driver i dag både plejecentre, handicapbotilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning, dagcenter og hjemmepleje. Altiden er en del af Ambea – Nordens førende omsorgsaktør med ca. 26.000 ansatte. Siden år 2000 har Altiden opbygget stor erfaring inden for højt kvalificeret pleje, omsorg og støtte til mennesker i alle aldre. Altiden har i alt ca. 20 enheder inden for ældrepleje og på socialområdet og leverer tjenester i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige.

At arbejde hos os indebærer mange muligheder, et stort ansvar og ikke mindst en glæde over at se mennesker trives og være trygge.

Vores vision er, at gøre verden lidt bedre – et menneske ad gangen. I det daglige arbejde betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre – skal leve et så godt liv som muligt og mødes med respekt.

Vi har en virksomhedskultur, hvor vores værdier: Respekt, Ansvar, Kundskab og Enkelthed er tydelige. Alle som arbejder hos os bidrager aktivt til at holde værdierne levende i hverdagen.

 

Til vores hjemmepleje i Hillerød, Allerød og Furesø kommune

Søger vi 1 social- og sundhedsassistent 32 t dagvagt

Samt  2  social- og sundhedshjælpere til aftenvagt 28 t

Sommer og weekend afløsere

 

Dine kvalifikationer:

Du har en sundhedsfaglig uddannelse

Du er fleksibel, selvstændig, gode samarbejdsevner og en positiv adfærd

Du trives i en hverdag, hvor det er borgerne der er i fokus

Du vil være med til at udvikle vores arbejdsplads

 

Vi ser gerne at du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller at du er under uddannelse, hvor du kan arbejde det antal timer der passer dig.

 

Hos os får du:

Engagerede kollegaer der hjælper hinanden og et godt humør

Du kan få faste borgere eller blive ”flyver”

Tværfagligt samarbejde, rehabilitering og udvikling af vores arbejdsplads

Indflydelse på din hverdag og kompetenceudvikling

Mulighed for at arbejde i sommerferien i bestemte uger eller weekender

 

Der skal kunne fremvises ren straffeattest

 

Vi kalder løbende ind til samtaler

Altiden har overenskomst med FOA og DSR

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Områdeleder Lene Nielsen mail:  lene.nielsen@altiden.dk tlf.71994378

Søg stillingen

Kontakt os
Lene Nielsen
Områdeleder