Sygeplejerske til det kæbekirurgiske speciale, vagtfri

  • Region Syddanmark
  • J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Kælder, 5000 Odense C
  • 01/05/2020
Fuldtid Sygeplejerske og jordemoder

Beskrivelse

Kæbekirurgisk Afdeling K søger en sygeplejerske til en fast stilling

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer pr. 1. maj 2020 eller efter aftale.

Vi er en afdeling, som diagnosticerer og behandler tand-, mund- og kæbekirurgiske sygdomme. Vi behandler atypiske ansigtssmerter, ansigtstraumer, basale vækstafvigelser samt deltager i tandfokus- og tandsaneringsopgaver i forskellige patientforløb. Vi varetager også den kirurgiske behandling af søvnapnø patienter.

Vi består af et ambulatorie med flere stuer tilknyttet. Vi har en operationsgang med operationer i både lokal og fuld bedøvelse. Vi har ligeledes vores egen røntgenfunktion og et sygeplejeambulatorium.

Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe bestående af sygeplejersker, tandlæger, kæbekirurger, radiografer og sekretærer. Vi arbejder meget tæt sammen om specialets patienter.

Den faste stilling i Kæbekirurgisk Afdeling vil omfatte både ambulatorie- og operationsfunktionen.

Hvad kan du forvente af vores afdeling

  • Et systematisk oplæringsprogram til det kæbekirurgiske speciale. Her tager vi blandt andet udgangspunkt i OUH’s kompetencekort
  • Spændende og varierende sygplejeopgaver inden for både operation og ambulatorie
  • Fokus på kvalitet, nytænkning og faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede og erfarne kolleger
  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt, humor og faglighed prioriteres højt
  • Dagvagter med vagt- og weekendfri  

Vi ser gerne at du

  • har erfaring fra ambulatorie og/eller operationsafsnit
  • trives med og er god i det korte møde med patienten
  • er vant til at arbejde selvstændigt
  • har ambitioner på sygeplejefagets vegne og deltager aktivt med at videreudvikle denne
  • ser muligheder fremfor begrænsninger

Er du blevet nysgerrig, så skriv en ansøgning til os - vi vil glæde os til at læse den.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Line Louise Rasmussen på tlf.: 65 41 34 79

eller oversygeplejerske Kirsten Lildholdt tlf.:  65 41 27 80 eller 26 67 07 18

Løn- og ansættelsesforhold.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.

TR i afdelingen er Aviaaja Lektonen tlf. nr. 6541 3479

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest 2. marts 2020

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler mandag eller tirsdag i uge 11