Blog > Virksomhed

Vejen til glade medarbejdere

Adskillige undersøgelser viser, at glade medarbejdere er produktive medarbejdere. Oplever dine medarbejdere deres arbejde som kedeligt falder produktiviteten. Sådanne medarbejdere vælger typisk at opsige deres stilling, hvilket betyder ekstra omkostninger i forbindelse med rekruttering og oplæring. Det er derfor klart, at virksomhedens overordnede trivsel er afhængig af medarbejdernes glæde.

I denne artikel får du JobDanmarks bud på hvad du kan gøre for at sikre dig, at dine medarbejdere er glade og produktive.

Beløn dine medarbejdere

Det er klart, at en bonus eller en lønforhøjelse skaber glæde for den enkelte medarbejder. Sådanne belønninger kan nemt hæve en medarbejders engagement, men glæden ved at have modtaget en bonus eller en lønforhøjelse svinder hurtigt.

Som supplement til monetære belønninger kan du bruge forskellige non-monetære belønninger. En ekstra frihed eller en firmagave (såsom et kuffertsæt eller lignende) kan motivere dine medarbejdere, men banale belønninger – såsom fyraftensøl, fælles morgenmad eller kage – har også sin plads.

Mange arbejdspladser oplever desuden, at ros – specielt på skrift – gør en kæmpe forskel for medarbejderen. Sørg derfor for, at du anerkender dine ansattes arbejde. 

Hold dine medarbejdere opdaterede

Det er skønt at blive belønnet, men vedvarende arbejdsglæde ligger ikke udelukkende i brunsviger og Kähler-vaser. Undersøgelser viser, at gennemsigtighed er uundværlig hvad angår medarbejderglæde. Det er essentielt, at du er ærlig og åben omkring de udfordringer, som virksomheden står overfor. 1 fjer bliver hurtigt til 5 høns. Det er derfor en fordel at italesætte rygter og udviklinger så hurtigt som muligt. Mange virksomheder oplever, at medarbejderes engagement stiger med ugentlige (eller månedlige) informationsmøder. Dette giver også dine medarbejdere mulighed for at komme med forslag og ideer. 

Sørg for det sociale

Det sociale er altafgørende for dine medarbejderes trivsel. Her kan små ting gøre en kæmpe forskel. Eksempler inkluderer fælles frokost, fyraftensøl (med ikke-alkoholiske alternativer) og så videre. Fri afbenyttelse af virksomhedens fodboldbord kan, på samme vis, skabe socialt sammenhold mellem dine medarbejdere. Flere undersøgelser viser, at sociale fællesoplevelser vægter tungere end andre belønninger. Mange oplevelser styrker desuden dine medarbejderes samarbejde. En tur på stadion eller en eftermiddag i en kano giver dine medarbejdere en masse at snakke om – det styrker sammenholdet og hæver medarbejderglæden.

Uddan dine ansatte

Hvad gælder dine ansattes glæde er læring en nøglesten. Det er klart, at kurser og dets lige gør dine medarbejdere dygtigere. På samme vis kan kurser bruges til at styrke det sociale sammenhold og til at skabe medarbejder glæde.

Der findes heldigvis relevante kurser til nærmest alle arbejdspladser. På samme vis kan konferencer og messer skabe glæde og vækst.

Vis tillid til dine ansatte

Sidst men ikke mindst: vis tillid til dine ansatte. I de fleste tilfælde fører tillid til en øget sans for ansvar, hvilket hæver engagement og medarbejder glæde.