Sådan skriver du et CV uden megen arbejdserfaring

glenn-carstens-peters-npxXWgQ33ZQ-unsplash.jpg
JobDanmark
2022-04-13
Del Link kopieret

Sådan skriver du et CV uden megen arbejdserfaring

 

Skrevet af jobseeker.dk

Hvis du er nyuddannet eller ny på arbejdsmarkedet, har du højst sandsynligt ikke den store arbejdserfaring. Men hvad gør man så? Er CV’et ikke til for, at vi skal demonstrere vores arbejdshistorik? Bare rolig. Hvis du skal til at skrive et kompetencebaseret CV og leder efter et CV-eksempel, så giver vi dig lidt begyndende inspiration til, hvad det kan indeholde. Så kan du stadig imponere arbejdsgivere, selvom du endnu ikke har erhvervserfaring.

Med den rigtige struktur og attitude er du tættere på at få drømmejobbet.

Kort og godt

Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at dit CV bør være utroligt kort. Ingen grund til at overdrive eller fylde for meget på – hold det kort og præcist på én enkelt side. På den måde kan en potentiel arbejdsplads se, at du er organiseret.

Struktur

En solid introduktion

Start ud med en stærk introduktion til dig selv, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor din personlighed passer godt til jobbet og arbejdspladsen. Indsæt måske endda en lille sjov detalje eller anekdote om dig selv, så du skiller dig ud fra mængden.

Uddannelse

Din uddannelse har nok en ret stor rolle i, hvilke jobs du søger på nuværende tidspunkt. Derfor bør du her highlighte, hvorfor din uddannelse er et match med den stilling, de har slået op, og hvad du har lært, som de kan få gavn af her. Hvis du har været på udveksling i udlandet, kan det også være en positiv måde at vise alsidighed på.

Dine færdigheder

Når vi ikke har arbejdserfaring, er det ekstra vigtigt, at vi fremhæver vores styrker, kompetencer og andre specielle færdigheder. Lav derfor en sektion specifikt til dette. Måske har du lært færdigheder andre steder end på lige netop arbejdsmarkedet. Måske har du lært kommunikationsevner gennem din holdsport, eller hvordan man samarbejder på dit job som frivillig.

Vis personlighed

Hobbyer og fritid

På CV’er i Danmark kan vi godt lide ”det hele menneske”. Hvad man i andre lande måske anser som for personligt, er ofte helt okay at sætte på sit CV i Danmark. Fortæl gerne arbejdsgiveren lidt om, hvad du laver i din fritid – om end det er tid med familien eller sport.

Præstationer

Det er selvfølgelig kun en bonus, hvis fx dine fritidsaktiviteter også har ført til interessante præstationer. Hvis du tidligere har løbet et maraton, er det sagtens noget, du også kan inkludere her. Det er imponerende og viser, at du har både udholdenhed og er målrettet.

Tilpas dit CV

Da du endnu ikke har en meget fastlåst arbejdshistorik, har du virkelig en super mulighed for at tilpasse dit CV, så det passer perfekt til den stilling, du søger. Husk endeligt at tilpasse CV’et, så du lægger vægt på lige netop de kompetencer, som arbejdsgiveren nævner i jobopslaget. Arbejdsgiveren vil kunne se, at du har læst opslaget grundigt.

Når alt kommer til alt

I sidste ende må konklusionen være, at du skal fremhæve alle de positive sider af dig selv, og hvad du har opnået uden for arbejdsmarkedet. Når du først begynder at tænke over det, bliver du måske endda overrasket over, hvor mange ting du egentlig har opnået. Du har masser af kompetencer – du har måske bare aldrig tænkt over det på denne måde. Vis dine bedste sider!