Hold_fast_i_motivationen_i_jobsoegningen.jpg
KONSULENTHUSET BALLISAGER A/S , JobDanmark
2020-02-27
Del Link kopieret

Skrevet af Ballisager.

download 2

"Konsulenthuset ballisager er en landsdækkende, mellemstor HR-virksomhed. Vi er specialister i outplacement, karriererådgivning og rekruttering, hvor vores fornemmeste opgave er at matche kandidater og virksomheder med hinanden. Vi karriererådgiver også private, internationale ægtefæller (Spouses) og “fastbrændte medarbejdere”"

Læs mere om Konsulenthuset Ballisager her.


Sådan fastholder du din motivation i jobsøgningen

Noget af det sværeste som jobsøger er at undgå at miste grebet om din motivation. Og hvis motivationsballonen først er blevet piftet, vil det også skinne igennem i alt det, du foretager dig i din jobsøgning – lige fra ansøgningen til de uopfordrede opkald til virksomhederne.

Derfor skal du tage din motivation alvorligt. Gerne så alvorligt, at du løbende tænker over, hvordan du får begge fødder ud af sengen – hver morgen. Til inspiration har vi samlet tre gode råd til, hvordan du fastholder din motivation under jobsøgningen.

1. Ændr succeskriterierne for din jobsøgning

I jobsøgningssituationen er din selvtillid under konstant angreb. Der er mange afslag, det endelige mål er ikke noget, du har kontrol over og smagen af succes udebliver oftere og oftere. Men det kan du ændre på ved at skrue lidt på dine succeskriterier.

Hvis din eneste succes er at få et job, så få indsat nogle overkommelige delmål. Skab succes ved at indfri delmål, som du ved, du selv er herre over:

  • Skab aktivitet på din LinkedIn-profil
  • Ring til en virksomhed
  • Lav en kaffeaftale med en i dit netværk osv.

Hver gang du indfrier et delmål, vil du opleve succes – for nu har du i det mindste gjort noget mere for at komme nærmere dit slutmål, jobbet.

Skærmbillede 2020 11 04 133005

2. Efterab Nike: Just do it!

”Nothing happens, until something moves.”- Albert Einstein

Selvom det oprindeligt var Albert Einstein, der udtalte disse fem kloge ord, er de indbegrebet af et af ballisagers egne kerneprincipper: HANDLING.

Der vil være ting i din jobsøgningsproces, som slet ikke er noget, du ”bare gør”. Noget, du bare handler på. For mange ligger der en klar barriere i at skulle tage telefonen og ringe til virksomheder. Eller at skrive til fremmede – men relevante – mennesker på LinkedIn, der kunne hjælpe dig videre.

Forklaringen er ganske menneskelig:
Hjernen elsker vaner – vaner er lig med tryghed, og tryghed er et basalt behov. Ofte sørger hjernen for at holde dig fast i de komfortable vaner med argumenter som ”det kan ikke betale sig”, ”det orker jeg ikke”, ”jeg risikerer at dumme mig” og ”andre kan sikkert ikke bruge det, jeg kan”.

Derfor skal du tvinge dig selv til at overhøre hjernens vanesignaler og handle på trods. En slags  kontrolleret voksenudgave af barndommens ”kan-selv-vil-selv”-trodsalder.

Når det mindset er på plads, skal du sørge for at gøre noget, du ikke plejer. Det kan være nogle af de svære ting i din jobsøgning, som du ikke har haft modet til at gøre endnu. Eller det kan være noget så lavpraktisk som at ringe til en ven, du ikke har talt med i lang tid.

Så rådet herfra lyder: Fake it ’till you make it – and just do it!

3. Tænk ikke på jobsøgnings-elefanten hele tiden

Hvordan spiser man en hel elefant?
Det gør man i små bidder.

Sådan lyder et klassisk motivations-mantra.

For nogle gange kan selve tanken om måltidet afskrække dig fra at tage den første bid. Hvis du hele tiden fokuserer på måltidet, vil du miste appetitten. En elefant kan spises i små bidder, men ikke hvis du skal spise elefant hver eneste dag.

Hvis vi dropper metaforerne for en stund, betyder det selvfølgelig, at du ikke skal fylde din hverdag med jobsøgning hele tiden – ellers ender du med at miste motivationen helt.  Kig i stedet indad og find ud af, hvad der gør dig glad og giver dig ro. For du bliver nødt til at finde tid til ro og glæde, hvis du nogensinde skal sætte dig til bords igen.

Så tag en dag ud af kalenderen i ny og næ og glem elefanten.

Stadig i tvivl om, hvordan du skal motivere dig selv under jobsøgningen?

Så vil vi gerne give ordet videre til tre jobsøgere, der fortæller, hvordan de aktivt gør noget for at fastholde motivationen:

Skærmbillede 2020 11 04 133153